På denne side finder du løbende relevant information for dig som tidligere Lej-Et-Lig kunde.
I mere end 15 år har Lej Et Lig været en fast aktør på markedet i Danmark.
Lej Et Lig har altid stræbt efter at gøre biludlejning så sjovt og billigt som muligt. Lej Et Lig har hjulpet tusindvis af danskere med at flytte, transportere musik- og filmudstyr, køre med tonsvis af haveaffald og slide Danmarks veje tynde. Ofte med en kvik bemærkning på siden af bilen og faste lave priser. Men tiderne har ændret sig og det er tid til et nyt kapitel i Lej Et Lig.
Ved Oscar Biludlejning er vi glade for at byde Lej Et Ligs kunder velkommen. Vi lover at tilbyde samme høje service og lave priser, som du er vant til fra Lej Et Lig. Dog med en vigtig ændring: Vi vil ikke beholde Lej Et Ligs gamle bilflåde. I stedet vil vi tilbyde nyere og bedre biler til konkurrencedygtige priser.
Hvad betyder det for dig som Lej Et Lig kunde?
Vi forstår, at du muligvis har spørgsmål om denne ændring, og vi står klar til at hjælpe dig. Alle aktive bookinger forbliver aktive, og du kan stadig kontakte Lej-Et-Ligs supportteam for hjælp vedrørende tidligere bookinger hos Lej Et Lig.
Lej-Et-Lig Email Support: [email protected]
Lej-Et-Lig Telefon Support: 70254525
Vi beder dog om forståelse for, at der her i overdragelseperioden kan forekomme længere svartider end normalt.
Som biludlejningsplatform med over 120 selvstændige franchise-afdelinger i Danmark, ser vi frem til at fortsætte med at tilbyde billig biludlejning med et smil på læben – præcis som Lej Et Lig altid har gjordt det.