Brugervilkår

Når du opretter dig som bruger hos Oscar Biludlejning beder vi dig først og fremmest om at læse og acceptere vores brugervilkår. 

Indledning 

Det er gratis at være medlem hos Oscar biludlejning og der er ingen krav om køb for at blive medlem. Der er mange fordele ved et medlemskab. Du kan via din profil undgå at taste dine oplysninger ved hver booking, samt finde dine bookinger. Du kan læse hvordan vi behandler dine personoplysninger her.

Medlemskabet 

Medlemskabet er begrænset til enkeltpersoner som er fyldt 18 år, samt har kørekort. Det er et krav at man bruger en gyldig e-mail. Ved at oprette dig bekræfter du, at du er fyldt 18 år og du acceptere gældende vilkår og betingelser. Dit medlemskab er personligt og kan ikke overdrages til andre. Virksomheder, grupper, foreninger, selskaber, eller andre, der lejer biler til erhvervsbrug, kan være medlemmer. Det er medlemmets eget ansvar, at holde alle kontaktoplysninger opdateret. 

Ændringer og udmeldelse 

Du kan til hver en tid slette din bruger på www.hejoscar.dk. 

Oscar Biludlejning forbeholder sig ret til og kan efter eget skøn til enhver tid og uden varsel anvende, fortolke, ophæve, ændre, begrænse, annullere eller justere Vilkår og betingelser, regler, bestemmelser eller fordele. Det er dit ansvar til enhver tid at læse eller gennemgå Vilkår og betingelser for at holde dig opdateret om eventuelle ændringer. Hvis du ikke accepterer ændringerne, kan du til hver en tid slette dit medlemskab.

Ansvarsbegrænsning 

Oscar Biludlejning er ikke ansvarlig for systemfejl eller driftsforstyrrelser. Oscar Biludlejning er ikke ansvarlig for tab eller skader, der måtte opstå som følge af ændring eller udmeldelser. 

Gældende lov

Disse Vilkår & betingelser er underlagt lovgivningen i Danmark. Enhver uenighed, ethvert krav eller enhver tvist, der måtte opstå, eller som gælder disse Vilkår og betingelser eller medlemskabet hos Oscar Biludlejning, skal afgøres ved en dansk domstol, medmindre andet er specificeret i anden relevant forbrugerbeskyttelseslovgivning.

BILUDLEJNING